Navigation
Navigation
Vore kirker...
Nr. Næraa
Bederslev
Uggerslev
Nr. Højrup
Kirkekor
Kirkekor
Menighedsråd
Nr. Næraa menighedsråd
Bederslev menighedsråd
Uggerslev menighedsråd
Nr. Højrup menighedsråd
Kirkepersonale
Nr. Næraa kirkepersonale
Bederslev kirkepersonale
Uggerslev kirkepersonale
Nr. Højrup kirkepersonale
Hvad gør man ved...
fødsel..
dåb og/eller navngivning..
konfirmation..
vielse eller velsignelse..
navneændring..
dødsfald..
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Præsten skriver » Påsken
Påsken

  Som påsken fejres i Danmark er den både en festlig forårsferie og en kirkelig højtid. Som en folkelig ferie, er den frem for alt det tidspunkt, hvor man forbereder sig på at begynde alle sommerhalvårets aktiviteter igen efter de har ligget i dvale i vintermånederne. Kolonihavefolket, bådfolket, havefolket og alle andre med sæsonsysler går i gang med at male, grave og ordne stort og småt, så de kan være klar til sommeren. Vi andre nøjes med at nyde forårets komme, hvis det er kommet, og spejde efter det, hvis det ikke er. Man kan se overalt, at vinteren giver op og planteliv og frodighed viser sig overalt. Mange af vores skikke, med påskeæg, påskekyllinger og påskeharer er da også noget der minder om, at vi også før kristendommens komme fejrede det nye liv om foråret.

 Der er da heller ikke nogen grund til at der skulle være et modsætningsforhold mellem kristendommen og vores naturlige glæde over forårets nye liv og frugtbarhed. Når vi tror at livet og verden er skabt af Gud er intet mere naturligt end at glæde sig over naturen nyskabelse. Man kan endda, hvis man vil være poetisk tale om forårets mirakel. Og det med rette. Ikke et mirakel, hvor Gud griber ind på tværs af naturlove og sætter noget fuldstændigt andet i stedet. Men netop det mirakel, der ligger i selve det at verden er til og at den fornyer sig konstant.

 Her om foråret er der god anledning til at nyde verden, med alle de glæder den rummer; og hvis man som kristen tror, at den også er skabt netop for, at hver enkelt af os skal kunne nyde den, er der ingen som helst grund til at lade være.

 Men ud over at vi i den kristne kirke kan nyde foråret som alle mennesker kan det; simpelthen fordi vi alle som mennesker er en del af skaberværket, så har man også igennem tiden kunnet bruge naturen og foråret som et billede til illustration af den kristne tro. Grundtvig gør det bl.a. i nogle af sine salmer; f.eks.:

                      Som forårssolen morgenrød

                      stod Jesus op af jordens skød

                      med liv og lys tillige;

                      derfor så længe verden står

                      nu efter vinter kommer vår

                      livsalig i Guds rige.

 

Eller i en anden salme, hvor han skriver:

                      Ser du, hvor i skovene

                      alle træer skyder!

                      Mærker du hvor engene

                      sig i våren fryder!

                      Nu det visne vorder grønt,

                      hvad der falmed, atter skønt,

                      det gør påskemorgen.

 

Foråret er igennem kirkens historie blevet brugt som et fremtrædende billede på Jesu opstandelse. Så også i den sammenhæng kan kristendommen være med i forårsfesten. Men selv om vi kan fejre foråret både for dets egen skyld og bruge det som et billede så er påsken også mere end forår i kirken. Påsken er den højtid, hvor vi mindes Jesu lidelse, død og opstandelse. Og selv om vi med fordel kan bruge forårsbilleder, så er Jesu opstandelse mere end blot et billede på foråret.

 Påsken giver os pointen med den historie, der begynder i julen, hvor vi fejrer at Gud blev menneske. Den afgørende pointe at Gud ikke blev menneske for at blive et særligt magtfuldt og fremstående menneske, som i de græske myter om halvguder og guder i menneskeskikkelse. Men at han derimod blev menneske for at dele menneskelivets vilkår med os. Og netop ikke menneskets vilkår når de er bedst, de lykkeliges og de riges vilkår, men de undertrykte og ringeagtedes vilkår. Han delte dem til det yderste, nemlig en slaves henrettelse på et kors.

 Men det er centralt i den kristne tro at netop fordi Gud delte de ringeagtedes vilkår i fornedrelsen, blev vi også ophøjet med ham i opstandelsen. 

  Derfor kan man som kristen fejre påske og glæde sig over foråret, både for dets egen skyld og fordi det er skønt; men også fordi det kan minde os om Guds utrolige kærlighed til os, som ingen grænser kender eller anerkender.